Arbejdsklausuler
Hvad er en arbejdsklausul?
Det er en selvfølge, at udenlandske virksomheder og arbejdstagere, der kommer til Danmark, skal overholde dansk lovgivning. Det gælder for eksempel arbejdsmiljøloven og reglerne om køre- og hviletid. I Danmark er det imidlertid sjældent, at løn- og arbejdsforhold er nedfældet i en lov, og derfor kommer arbejdsklausuler ind i billedet.
Med en arbejdsklausul kan en offentlig myndighed eller en privat virksomhed så at sige stille love og overenskomster lige, når opgaver sendes i udbud. Det har to formål: At beskytte danske lønmodtagere mod billigere arbejdskraft fra udlandet og dermed forhindre social dumping. Og at beskytte danske overenskomstdækkede virksomheder mod unfair konkurrence.
Konkret er en arbejdsklausul et kontraktvilkår mellem udbyderen af en opgave og en privat leverandør, dvs. et dokument eller en tekst, som indgår i kontrakten mellem parterne. Hvis arbejdsklausulen ikke overholdes, anses det som et brud på kontrakten.
I sig selv er en arbejdsklausul en kortfattet tekst, og der er ikke stor forskel på, hvordan den formuleres. Her er et eksempel fra Københavns Kommune:
”Leverandøren skal sikre, at ansatte hos leverandøren og eventuelle underleverandører, samt underleverandørernes eventuelle underleverandører, og hele vejen igennem en eventuel kæde, som i Danmark medvirker til at opfylde kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.”
En arbejdsklausul må ikke forveksles med en overenskomst, og stat, regioner og kommuner må heller ikke hen vise til bestemte overenskomster i deres arbejdsklausuler. Men de må gerne skrive, at det skal være en overenskomst, der er repræsentativ på det pågældende arbejdsområde.
Inspiration til arbejdsklausuler
Regioner og kommuner i Danmark har forskellige måder at indrette sig på hvad angår arbejdsklausuler. Området har været i kraftig udvikling, og ved seneste optælling fra KL ved årsskiftet 14/15 havde flertallet af kommunerne indført arbejdsklausuler:
- 90% af alle kommuner bruger arbejdsklausuler med kædeansvar ved bygge- og anlægsarbejde (88 kommuner).
- 70% af alle kommuner bruger arbejdsklausuler med kædeansvar ved tjenesteydelser (69 kommuner).
Arbejdsklausuler er også i vækst blandt private bygherrer, f.eks. hos mange af pensionsselskaberne. En række byggevirksomheder har allerede selv taget konsekvensen og indført arbejdsklausuler overfor deres underentreprenører. Det gælder eksempelvis MT Højgaard, Hoffmann og Enemærke & Petersen.
I Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar er en række offentlige og private bygherrer, entreprenørselskaber og rådgivere enige om, at byggeri i Danmark skal foregå under ordnede vilkår. Der er således udarbejdet en ”modelklausul” for både løn- og arbejdsvilkår samt lærlingeområdet:
Her har vi samlet nogle af de efter vores mening bedste eksempler på arbejdsklausuler:
Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar:
Regioner:
Region Nordjyllands arbejdsklausul har kædeansvar og krav om dokumentation
Region Midtjyllands arbejdsklausul
Kommuner:
Aalborg Kommunes arbejdsklausul
København Kommunes arbejdsklausul
Gentofte Kommunes arbejdsklausul for bygge- og anlægsopgaver
Gentofte Kommunes arbejdsklausul for tjenesteydelser
Odense Kommunes arbejdsklausul som besluttet på Økonomiudvalgets møde den 29. maj 2013
Private bygherrer:
Lille privat bygherre (en andelsboligforening)
3F’s arbejds- og sociale klausul
Kædeansvar
Kædeansvaret sikrer, at hvis ansatte hos en underentreprenør bliver snydt for løn, feriepenge, pension med mere, kan man henvende sig til hovedentreprenøren for at få sine penge.
Kædeansvaret er utroligt forkætret i Danmark. Der er nogen, der mener, at det strider imod både den danske model og nærmest også imod naturlovene. For at forhindre social dumping, snyd og svindel er det imidlertid nødvendigt med et system, som kan forsvare den danske model. Kædeansvaret sikrer, at de aftalte vilkår mellem arbejdsgiver og arbejdstager overholdes af alle og ikke underbydes. Ved ikke at anerkende kædeansvar er man med til at undergrave den danske model, fordi man dermed ikke anerkender, at de aftalte vilkår skal overholdes af alle.
Kædeansvar blev i 2016 samfundsmæssigt anerkendt, idet Klagenævnet for Udbud blåstemplede en kædeansvarsbestemmelse i et konkret udbud fra Region Hovedstaden.
Desuden har 8 EU-lande samt Norge velfungerende kædeansvarsmodeller, som både arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer i de respektive lande er begejstrerede for. I BAT er vi mest inspireret af den tyske kædeansvarsmodel, fordi den placerer alt ansvar hos hovedentreprenøren i forhold til alle underentreprenører. Desuden har den tyske model været en tur igennem EU Domstolen og er blevet erklæret medholdelig i forhold til EU-retten.
Link til kendelsen:
Domsafsigelse vedr. den tyske kædeansvarsmodel
Ved implementeringen af Håndhævelsesdirektivet fik vi i Danmark ”Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede” (AFU). AFU er dog på ingen måde et tilstrækkeligt kædeansvar, eftersom det ikke placerer et entydigt ansvar hos hovedentreprenøren. Det dækker heller ikke alle arbejdstagere. Desuden er der store rabatter at score for hovedentreprenøren, når underentreprenøren misligholder sine forpligtigelser. Det er et særdeles hullet og ufuldstændigt kædeansvar.
På den baggrund har advokatvirksomheden Horten udarbejdet en vejledning til, hvordan en bygherre kan tilbageholde beløb til dækning af fagretlige afgørelser.
Horten-vejledning om tilbagehold
I BAT opfordrer vi til, at alle, der bruger arbejdsklausuler, også bakker arbejdsklausulernes præventive effekt op med et fuldt kædeansvar for hovedentreprenøren.
Kontrol og sanktion
Hvis ikke det til stadighed kontrolleres, at klausulerne rent faktisk overholdes, har de ingen værdi i praksis. Derfor er kontroldelen helt essentiel for at opnå den ønskede effekt af klausuler. Omgåelse af regler og krav udvikler sig til stadighed i en dynamisk proces, og kontrollen skal derfor løbende tilpasses den virkelighed, den indgår i.
De fleste kan formulere en god og ordentlig arbejdsklausul. Den vanskelige del handler om at få virksomhederne til at forstå, at man som bygherre mener det alvorligt, og at man som bygherre også beskriver kontrolforanstaltninger, udfører konkret kontrol og har passende sanktioner, hvis entreprenørerne ikke lever op til kravene.
Vi ser til stadighed entreprenører og underentreprenører, der prøver at smyge sig udenom de krav, som de selv har skrevet under på at ville opfylde og overholde.
Dobbelt bogholderi, falske lønsedler, ”moneycollectors” på lønningsdag, returkommission, 2-3 ansættelseskontrakter (en til myndighederne i hjemlandet, en til danske myndigheder og så den, ”der gælder”), falske timesedler, ikke-registrerede folk på pladsen, trusler overfor ansatte, der vil tale med myndigheder eller fagforeningen. Eksemplerne på omgåelse, snyd og svindel er mange. Derfor skal kontrollen være på omgangshøjde med svindelnumrene.
Information om den danske model
En af måderne at komme svindel til livs på, er at give en effektiv og vedholdende information til de udenlandske arbejdstagere om deres rettigheder på det danske arbejdsmarked. Af erfaring ved vi, at det har en positiv effekt. Fagforbund og fagforeninger vil gerne hjælpe med til at tilvejebringe denne information og tale med de udenlandske arbejdstagere.
Synlig og åben kontrol
Det er vigtigt, at kontrollanter har deres almindelige gang på byggepladsen, så de vinder de ansattes fortrolighed og skaffer sig viden og indsigt om de reelle forhold på pladsen.
Adgangskort og personkontrol
På lidt større pladser kan man indføre personlige adgangskort/ID-kort, ud- og indstempling og en portvagt, som jævnligt kan suppleres af personkontroller. Det er vigtigt, at der er en ajourført virksomhedsliste og medarbejderliste på ethvert byggeri, og at det tydeligt fremgår, hvis ansvar det er, at den er ajourført.
Arbejdstilsynets afgørelser til bygherren
Alle afgørelser fra Arbejdstilsynet på en byggeplads skal tilgå bygherren, så denne har indsigt i sikkerheden og derved bedre kan leve op til sit ansvar efter Arbejdsmiljøloven.
Samtykkeerklæringer
Det er vigtigt, at kontrolenheden fra dag 1 indhenter samtykkeerklæringer fra samtlige ansatte for at kunne kontrollere nedenstående. Det er et krav i forhold til Dataforordningen.
Man skal som minimum kontrollere:
- Registrering i CVR/RUT
- Er der overenskomst?
- Hvem der er på pladsen, og hvem de er ansat hos?
- Lønsedler
- Lønudbetaling/bankoverførsler, sikring af at ”lønnen” når frem!
- Timeregnskab/timesedler
- Ansættelseskontrakt
- Skattebetalinger
- Dokumentation for indbetaling af sociale bidrag her og til et eventuelt hjemland
- Lovpligtige forsikringer, herunder A1 blanketten
- Bor de ulovligt?
- Eventuelle ulovlige modregninger i lønnen (kost, logi, transport, værktøj, arbejdstøj mm.)
Sanktioner
Når det kommer til sanktioner kan de være alt fra en løftet pegefinger og en besked på at bringe forholdene i orden, til at virksomheden smides af pladsen. Det sidste skete tidligt i 2017 på forskningsbygningen Niels Bohr på Jagtvej i København, hvor Bygningsstyrelsen smed det spanske installationsfirma Inabensa på porten. I denne proces bør bygherren sørge for at holde penge tilbage, som kan dække arbejdernes løntilgodehavender m.m. (jf. Horten-vejledning).
Følgegrupper og erfaringsudveksling
Kontrol af arbejdsklausuler er stadigvæk et forholdsvis nyt fænomen, og derfor er der endnu også meget at lære for alle, der beskæftiger sig med det. Vi kan hurtigt klage over for dårlig eller mangelfuld kontrol. Men vi kan også sætte os sammen og gøre hinanden klogere på, hvad der foregår, og hvordan vi bedst muligt bekæmper det.
Der kan med fordel dannes følgegrupper til kontroldelen, som består af bygherren, dem der udfører kontrollen, de lokale fagforeninger eller -forbund, Skat, Arbejdstilsynet og arbejdsgiverorganisationer, sådan at alle altid er bedst muligt forberedt på det snyd, den svindel og den omgåelse af arbejdsklausuler, der begås.